Hjemstavnsgården Gjellergaard – på Gjeller Odde ved Lemvig.

Hjemstavnsgården Gjellergaard ligger på Gjeller Odde nord for Lemvig. Den restaurerede bygning står som repræsentant for den vestjyske fiskerbondes byggestil.

Den gamle del af gården er indrettet som hjemstavnsmuseum, og stuerne er indrettet med gamle møbler.

Restaureringen af “Gjellergaard” blev påbegyndt april 1992 og afsluttet maj 1993. Det økonomiske grundlag for projektet var tilskud fra Lemvig Kommune, Ringkøbing Amt, Sonning-fonden og Helse-fonden. Formålet med restaureringen er at bevare et stykke vestjysk kultur. På “Gjellergaard” vil interesserede på tværs af aldersgrupper kunne samles i et socialt kulturelt arbejde.

“Gjellergaard” drives af GJELLERGAARD-FORENINGEN, men i øvrigt kan alle, der har lyst, være med.


Tidligere formand, Inga Kristensen, fortæller her om tankerne bag – og udførelsen af restaureringen.

RESTAURERING AF GJELLERGAARD

I 1948 har Lemvig Kommune købt Gjellergaard i forbindelse med en fredning af en del på Gjellerodde. Fra 1948 til 1986 har kommunen haft Gjellergaard lejet ud som sommerhus til forskellige folk fra egnen.

Gjellergaard er i disse år blevet meget lidt vedligeholdt, og da de sidste lejere flyttede i 1986, tog forfaldet rigtigt til – med andre ord var Gjellergaard i en meget elendig tilstand efter kort tid. I 1988 besluttede byrådet, at Gjellergaard skulle istandsættes, og man satte 200.000 kr. af til formålet. Jeg (ansat som beskæftigelsesvejleder ved Lemvig Kommune igennem mange år) blev kontaktet af byrådet, om jeg havde en ide til anvendelse af Gjellergaard, hvis den blev restaureret.

Jeg havde ikke umiddelbart nogen ide om stedets anvendelse, men det satte nogle tanker i gang. Hvis Gjellergaard skulle bevares, skulle det være i dens oprindelige stil, og hvad kunne gården så bruges til?

Efterhånden kom der nogle ideer, og udgangspunktet var naturligvis Seniorklubben i Klinkby, hvor jeg var ansat. Ideen blev følgende: Beboelsen skulle se ud, som den havde gjort i slutningen af 1800. Mens stald og lade skulle indrettes med en lille kaffestue, moderne køkken og naturligvis toiletter.

Vi kunne så leje os ind, og drive stedet som en slags levende museum med frivillig arbejdskraft. Baggrunden for ideen var, for det første det stadig stigende antal yngre mennesker, som gik på efterløn eller førtidspension, som føler sig for friske til de traditionelle pensionisttilbud, og for det andet de mange, som laver fine håndarbejder/husflid.

Gjellergaard kunne således bevares som det stykke kulturhistorie det er, til glæde for såvel lokalbefolkningen som turister. Altså et social-kulturelt projekt, hvor pensionister, efterlønsmodtagere og unge arbejdsledige kunne arbejde sammen, evt. i et beskæftigelsesprojekt om at genopbygge Gjellergaard, for derefter at drive den som levende museum, udstillings-, kursus- og aktivitetssted.

Jeg sendte idébeskrivelsen til Lemvig Kommune, og fik det svar, at man syntes ideen var god og man ville arbejde videre med det.

Men efter ca. et halvt års tid fik jeg den besked, at pengene var blevet brugt til noget andet, så Gjellergaard blev nok jævnet med jorden. Jeg var efterhånden blevet grebet så meget af ideen, at jeg spurgte, om de ville vente et halvt år, så ville jeg forsøge om det kunne reddes på én eller anden måde. Her fik jeg god hjælp af Stampe og Jan Pedersen. Vi talte om, at der måske kunne skaffes penge fra forskellige fonde.

Men først måtte der laves tegning og økonomisk oversigt, og der måtte en bestyrelse eller arbejdsgruppe til, for at søge fondsmidler. En arbejdsgruppe bestående af Andreas Nielsen, Irma Vang Pedersen, Chr. Nielsen, Niels Frederik Olesen og undertegnede blev nedsat. Arkitekt Egon Aagaard lavede tegningen og en økonomisk oversigt. Det kom unægteligt til at se lidt anderledes ud end de 200.000 kr. kommunen havde regnet med, idet overslaget var på godt 600.000 kr.

Vi var i arbejdsgruppen enige om, at det var total renovering, hvis vi skulle have med det at gøre. Vi sendte projektbeskrivelse + tegning og økonomisk oversigt til en del forskellige fonde + Ringkøbing Amt og Lemvig Kommune. Det resulterede i, at vi først på sommeren i 1991 fik besøg af “embedskvinder” fra amtet. De syntes godt om projektet, gik hjem og sendte amtspolitikere ud til os lidt senere på året.

Det resulterede i, at de bevilgede os 300.000 kr. til projektet, mod at Lemvig Kommune gav os et tilsvarende beløb i form af arbejdskraft. Det gjorde Lemvig Kommune, og vi var så ikke langt fra målet. Vi søgte amt og kommune om en underskudsgaranti på restbeløbet, idet vi håbede, at få lidt fra nogle af de fonde vi havde søgt. Ringkøbing Amt og Lemvig Kommune sagde ja til det, og vi kunne således komme i gang med restaureringen i foråret 1992. For at gøre det med økonomien færdig, har vi fået 110.000 kr. fra forskellige fonde, så amt og kommune har ikke betalt mere, end de havde regnet med fra starten.

Vi startede med at høste tagrør ved Ferring sø tidlig om foråret 1992. Tagrørene var Gjellergaard blevet foræret af lodsejere ved Ferring sø. Aksel Kirkeby fra Engbjerg havde klaret aftalerne med lodsejerne.

Første maj var vi så klar til at gå i gang med selve restaureringen. I den del af huset, som var beboelse, er det gamle murværk bevaret. Det er således stadig soltørrede lersten, der er indermur her. Ligeledes er de gamle døre og til dels de gamle gulve og de gamle loftsbjælker bevaret, mens loftet er nyt. Det gamle køkkenbord er også bevaret. Desværre var komfuret fjernet, men heldigvis blev vi foræret et gammelt komfur, som vi fik sat op, og ved juletid bliver der kogt mange klejner og bagt masser af æbleskiver her.

Der er isat nye vinduer, men de er lavet helt efter den gamle model. Den del af gården, som var stald og lade, er omtrent nybyggeri, men selvfølgelig så nær det gamle som muligt. Der er selvfølgelig også nyt tag af de strå, vi var blevet foræret. Vi deltog som nævnt selv i høstarbejdet, og har selv stødt dem, som det hedder.

Samtidig med at byggeriet kom igang, blev der nedsat et markedsudvalg af folk fra Seniorklubben. De skulle skaffe gammelt inventar til museumsdelen, samt penge til indkøb af inventar til resten af huset.

Dette udvalg fik samlet 40.000 kr ind. De fleste af pengene var overskud fra en markedsdag, som blev afholdt på Klinkby Skole med mange forskellige indslag. Blandt andet et cykelsponsorløb som lærerne på skolen og Klinkby Boldklub havde arrangeret. Dette cykelløb gav virkelig mange penge.

Restaureringen tog godt et år. Vi holdt indvielse den 11. juni 1993 og åbnede for publikum til turistsæsonen den 20. juni 1993.

Hvordan er det så gået, og hvad sker herude?
Vi har haft åbent herude flere dage om ugen i turistsæsonen. I begyndelsen knap så meget, som vi efterhånden har fundet ud af, der er behov for. Turistkontoret ser således gerne, at vi har åbent hver dag i juli måned. Desuden åbner vi efter aftale for mange udflugter og foreninger, som ringer i forvejen. Vi har også haft forskellige éndags kurser her.

Snart efter åbningen herude fik vi forespørgsler, om vil ville leje huset ud til små fester. Det blev vi i bestyrelsen enige om at prøve, og vi må nok sige, det er blevet populært at holde fest her.

Vi har ca 25 frivillige medarbejdere, og opgaverne er mange og forskellige. Vi er jo faktisk i hotel- og restauratørbranchen, dog uden spiritusbevilling, og vi er i turist-erhvervet, med alt hvad det indebærer.

Det går rigtig godt herude, vi har investeret i forskelligt inventar, som der ikke var penge til fra starten, og et lille “fårehus” har været et stort ønske helt fra planlægningsfasen. I 1995 blev vi i bestyrelsen enige om, at der var økonomisk mulighed for at bygge det lille hus. Vi fik lavet tegning og økonomisk oversigt samt de forskellige tilladelser. Huset ville koste ca. 75.000 kr.

I 1996 fik vi så fårehuset bygget. Her har også mange frivillige arbejdet sammen med fagfolk, ligesom også nogle arbejdsledige piger har hjulpet til med byggeriet og restaureringen af alle de gamle landbrugs- og fiskeredskaber, som vi har fået til huset. Senere har vi fået et tjæreværk og en gammel limfjordsbåd.

Vi har skrevet lidt af husets historie samt lidt af historien om Gjellerodde sammen i et lille hefte. Endvidere har vi også planer om at gengive nogle af de gamle madopskrifter, som vi har samlet.

Section with image left

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat.

Add Any content here