Hjemstavnsgården Gjellergaard
Toerring Sogn
Afskrift fra bogen "Historisk-topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder af O. Nielsen, Dr. phil., Arkivar skrevet i 1894 med gotiske bogstaver- udgifet af Otto Wroblewskis Forlag, Kjøbenhavn" .

Alle illustrationer er af Carl Thomsen fra St.St.Blichers store bog: Udvalgte noveller.

Teksten er tillempet nudansk: 02.11.99/Elisabeth Skou.

Sognet grænser mod nord til Limfjorden, hvor fjorden har dannet 2 søer, de for en del inddæmmede Vestersø og Gjellersø, der begrænser en mod øst udgaaende lav odde, Gjeller Odde, mod øst til Lem Vig og Heldum Sogn, mod syd til Heldum Sogn, fra hvilket det her skilles ved Horn Sø, og til Lomborg Sogn, og mod vest til Hygum Sogn og Hove Sogn, fra hvilke det skilles ved et stort kær, igennem hvilket Hove aa løber. Kirkens afstand fra Lemvig er 2 mil. Sognets fladeindhold er 2980 tdr. land, hektarer 209 3/8 tdr.

Jorderne ere højtliggende, navnlig i sognets mellemste del. Sognet har formodentlig i oldtiden været en halvø, idet kæret i sognets vestlige del førend dannelsen af landtangen ved Harboøre har været en fjord.

Af høje banker findes nordøst for præstegaarden Hverrelsbjerg (105 fod), vistnok opnævnt efter det personnavn, der i oldtiden hed Hvirsill; sønden for Søgaard er Sarbjerg og nordlig i sognet Tørringbjerg.

2 skoler, den ene tillige for Heldum Sogn. 1 andelsmejeri.

Ialt i sognet 127 gaarde og huse med 666 indbyggere (1880: 655, 1860: 519, 1840: 483, 1801: 470).

Navnet skrives 1340 Tiring; Endelsen ring kan være det i jydske stednavne ofte forekommende ord, der oprindelig er "Rind" og betyder "Banke". Forstavelsens betydning er da ubekendt. Snarest kunne navnet oprindelig være Tørning, idet paa denne egn n bortfalder efter r, og navnet er da et afledsord af "Torn", idet bakkerne eller dalene i oldtiden kunne tænkes at have været bevoksede med torn. Tørring i Gjerlev Herred hed i det 13. aarhundrede Thyrning.

Af gravhøje findes 23, men 16 ere overpløjede eller sløjfede. Paa højderne nord for kirken ligger 5, af hvilke en er stor og vel bevaret; paa bankerne ved Søgaard er der 7 og vesten for Mel Søgaard findes flere ud mod lavningen, der dog maaske ere sandbanker fra den fordums strand. Ved Kallesø og Kokholm findes flere, mest smaa høje; i en af disse er fundet et broncesværd. Paa marken sydøst for Kallesø er der fundet ca. 1800 perler og hængesmykker af rav (49). Paa EskebækMark ligger Bavnhøj, hvorfra der er vid udsigt. I en banke paa marken til Under Bjerg fandt man 1851 en guldfingerring. I indberetningen 1638 nævnes nogle høje omkring Vaskjærgaard, af hvilke en hed Tranhøj, en anden Bavnhøj, paa Hvorvelshøj Storkhøj, sydvest for præstegaarden Mølhøj, en høj norden for Ager hed Gjelshøj; sydøst for Kokholm laa de 2 tvillinghøje og østen for gaarden Gjellerhøj og desuden paa Kokholm mark 6 andre, af hvilke 2 hed Gildhøje; sønden for Kallesø laa Dyrhøj. Der maa i sin tid være fortalt meget om flere af disse høje, thi i præsteindberetningen 1766 siges: "Iblandt de mange høje, som findes i sognene, ere ingen, som kan anføres nogen troværdig tradition om, thi den gamle snak om nisser og bjergfolk er en væmmelse for fornuftige".
Om halvøen Gjelør har der været megen saa kaldet tradition, der, som det ofte gaar, er vokset i tidens løb. I indberetningen 1638 fortælles, at den "siges at skulle have sit navn udaf en slagtning (et slag) mellem kong Ameleck og kongen af England, som endnu findes noget af skanserne kendt paa denne dag" - og dernæst afbildes en lille mønt, der synes at kunne være en af Erik Klippings Ribe mønter, er i hvert tilfælde fra Middelalderen, som Fredbjørn Gyldenstjerne, der var lensmand paa Bøvling 1597-1617, havde fundet der. Denne mønt har 40 aar efter ynglet, thi i Resens Atlas, og derefter omtrent enslydende i Pontoppidans Danske Atlas, fortælles: Paa Gjelør skal kong Amltehus have opført en høj, midt i hvilken for 80 aar siden (altsaa netop i Fredbjørn Gyldenstjernes tid) Anders Lund har fundet en stor del mønter dels af læder med sølvnagler, dels af guld; paa den ene af disse stod paa den ene side en mands skikkelse og paa den anden side: "Omleth Rex Angliæ"*)

Medens man altsaa 1638 kun kendte den ene mønt, som var funden, havde man ved 1680 ladet fundet bestaa af mønter, der aldrig have været il, thi læderpengene med sølvnagler, der forekomme i mange sagn, er ligesaa uvirkelige som Kong Amleths mønter. Og nu til dags fortæller man om en pengekiste, der er nedsænket i en dam, Fruesø.

*)Ogsaa i Wilkes Rejseiagttagelser 1798 V, skrives, at man i forrige seculum fandt nogle guldmønter med det præg: Amleth rex Angliæ.

En gammel mand fortalte 1879, at han i sin barndom engang havde vadet ud i dammen og havde staaet paa kisten, hvis hængsler han kunne føle med fødderne.

Det er muligt, at der her kan have været et gammelt sagn om Amled, men det er næppe sandsynligt, da navnet Ameleck 1638 kun kan være fejllæsning for Amleth og ikke kan være bevaret saaledes i traditionen, der ikke kunde have anden form for Amled end Ammel eller Ommel, saa det hele "sagn" formodentlig stammer fra en eller anden lærd mands hjerne.

Om de levninger fra Amleds tid, der efter sagnet skulle findes paa Gjelør, skriver Strandgaard 1879: "Den beretning om en skanse paa Tørring Hage, som skal hidrøre fra Amleds tid og som findes optaget i Danske Atlas (Efter Resen, omtrrent ordlydende med hvad her foran er meddelt) er næppe rigtig i enhver henseende. Der findes vel en ganske lille høj nord for en dam ude paa Odden og denne høj har ogsaa en fordybning, som vidner om, at den tidligere er bleven udgravet. Den lille ophøjning er vel dannet med menneskehaand, men er dog næppe fra oldtiden, da den ligger paa saa lavet et strøg, at fjorden gaar op til den ved største højvande, og de sjældne mønter, som skulle være fundne her, vidste man intet om der paa stedet. De bakker eller forhøjninger i jorden, som gaa i en halvbue uden om hinanden østen for denne høj, har man sagtens set paa som volde og forskansninger, men de ere temmelig vist kun gamle fjordrimmer".

I Resens Atlas fortælles følgende: Nær ved Balleby hørte en bonde efter solens nedgang en lyd i vandet ligesom af ænder og da han kom nærmere, saa han noget utydeligt, hvilket snart forvandlede sig til en kvindes skikkelse. Bonden raabte, hvem det var, men saa førtes han gennem luften til toppen af Hobbjerg, altsaa en hel mil bort.

I præsteindberetningen 1766 berettes følgende om næringsforholdene:

"Sognets bedste næring bestaar i heste- og fæhandel, af hvilke enhver gaardmand opføder mange stykker aarligen, da græsningen er god og fed, og her avles megen havre. Hestene her og i Vandfuld Herred ere uden al dispute af de største og stærkeste i hele riget og især begærlige baade til kavalleriet og karosjer. Fæet er ligeledes af et godt "slag" og derfor begæres meget af fremmede og af andre landets egne indvaanere. 1765, som dog var et maadeligt haandelsaar, solgtes i Tørring Sogn 144 stk. stort fæ.

Her er 3 ferske søer, Vestersø, Øster eller Gjeller Sø og Horn Sø, hvorudi kunde fanges alle slagsferskvandsfiske, som deri findes i god mængde, men der drives ikke synderligt fiskeri her, da Limfjordens fiske overgaa disse og andre fiske i smag og fedme. Udi de smaa bække eller render fra disse søer ud i Limfjorden falder om efteraaret god fangst af helt især, hvilke besynderlig om natten og i ond vejr gaa op af fjorden. Siden min ankomst er det sket, at udi en nat er fanget 1008 stykker helt, hver af 2 alens længde, men saa overflødig fangst indtræffer dog meget sjælden. Man sætter et stemmegarn tvært over bækken, saa at ingen fisk kunne komme forbi eller igennem; de opgaaende fiske maa da standse og uden mange omstændigheder kastes de op paa landet med en fisker-ketsjer".

Om fiskeriet i Hvolbæk, Nybæk, Maabæk og Østersø (Gjellersø) opbevares en vide og vedtægt af 29. okt. 1765 paa Vaskjærgaard. Fiskeriet i Gjellersø ødelagdes ved stormfloden 1839.

For omtrent 25 aar siden dannedes et aktieselskab for udtørringen af Gjeller- og Vester Sø, men efter store tab gik søerne over paa andre hænder og det hele solgtes for nogle aar siden med dæmninger, sluser, broer, møller, dampmaskine og inventarium til et interessentskab for 22,000 kr., hvilket beløb svarer til assurancesummen for den største af ejendommens møller. De ny købere opgav tørlægningen, men lode søerne gro til med rør, hvis udbytte er saa stort, at der nu sælges rør for 6-8000 kr. aarlig.
Artikler

Toerring Sogn
Toerring Sogns historie som beskrevet i bogen "Historisk-topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder"

Historien om Pastor Fogh
Pastor Fogh er den længst siddende sognepræst for Toerring Sogn

Familierne på Gjellergaard
Læs om de forskellige familier der beboede Gjellergaard.