Gjellergaard-Aften med Lys og Gys, torsdag d. 31. oktober 2019 kl. 19.00.

Torsdag d. 31/10 er det Allehelgens-aften, og det vil vi fejre på Gjellergaard. Ruth Kirkedal kommer og fortæller Allehelgens-historier med både Gys og Lys.

“Det er en kold tid, vi nu lever i”, og i november bliver mørket tættere. Engang var de mørke aftener fyldt med fortællinger – ofte om lysets kamp mod mørket, men også med fortællinger om uforklarlige hændelser, varsler og gengangere.

Det er faktisk ikke så længe siden. Hun husker selv fra sin barndom på Havnen i Thyborøn, at hun med skræk – og velbehag lyttede til disse fortællinger.

Uforklarlige ting var på færde. Folk talte om uforklarlige oplevelser- og gør det vel stadig.Historierne har hun husket, og i hendes voksenliv kom bestandig nye til- ofte fortalt af folk, der selv havde oplevet uforklarlige ting. Det sker også i vore så oplyste tider. Så der er ting, som hverken kan eller skal forklares.Der findes et tusmærke-land, som moderne mennesker måske helst vil glemme, men det er et spændende “sted at være”, mener Ruth Kirkedal.

For at mildne mørket vil vi vende os mod lyset og slutte med opbyggelige historier om mirakler, helgener og skytsengle, og de er da også uforklarlige. Bibelen er i den grad fyldt med undere og uforklarlige hændelser, som giver stof til megen eftertanke. Det tror vi også, denne aften på Gjellergaard vil gøre.

Så – Velkommen til en aften med både ” Gys og Lys”,  slutter Ruth Kirkedal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *