Store Cykeldag

Søndag d. 10. juni 2018 – Kl. 10 – 15

Store Cykeldag afholdes hvert år den 2. søndag i juni måned. I år holdes den sammen med Gjellergårds 25 års jubilæum og indvielse af sidste etape af Planetstien fra Gjellerodde til Ryletorv.

Cykelturen er på ca. 17 km, så hele familien kan deltage.

Vi mødes på Gjellergård kl. 10, hvor der er kaffe og rundstykker og hvor der bydes velkommen.

Dernæst kører vi til diget ved Limfjorden, hvor formand for Teknik & Miljø- udvalget, Steffen Damsgaard vil klippe snoren og indvie cykelstien til Ryletorv i Hygum.

På Hygum Bakke vil sogneforeningen stå for et lille traktement inden turen går over Tørring tilbage til Gjellergård.

Her vil der være kaffe og kringle og Niels Christian Mejdahl Poulsen vil fortælle om Gjellergård.
Hygum Bondeorkester vil underholde med musik.

Der vil blive overrakt præmier for ”Vi Cykler Til Arbejde” i maj måned 2018.

Alle kan deltage. Man skal blot møde op med sin cykel.

Med venlig hilsen,

Lemvig Kommune,
Gjellergård,
Cyklistforbundet Lemvig
Hygum Sogneforening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *